1) Veje/Stier
Alle veje og stier på banen, også overgange over grøfter som ikke er i strafområde, selv hvis de ikke er kunstigt overfladebelagte, behandles som ikke-flytbare forhindringer, hvorfra lempelse uden straf tillades efter Regel 16.1.
2) Alle pæle på banen og alle malede sten, som angiver afstande, behandles som ikke-flytbare forhindringer, hvorfra lempelse uden straf tillades efter Regel 16.1.
3) Sprinklere
Lempelse for gene fra en sprinkler tages efter Regel 16.1, med en ekstra mulighed for lempelse, når sprinkleren er tæt på greenen og på spillelinjen: For en bold i det generelle område må spilleren også tage lempelse efter Regel 16.1b, hvis en sprinkler er på en rimelig spillelinje, og inden for to køllelængder fra greenen og fra bolden.
4) Droppezone
Hvis det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at en bold er i strafområdet bag greenen på hul 5, må spilleren tage lempelse med ét strafslag enten efter Regel 17.1, eller ved at droppe en bold i droppezonen, der er markeret med 4 sorte pæle. Droppezonen er et lempelsesområde efter Regel 14.3.