Velkommen

Blåvandshuk Golfcenter

Hvor Nationalpark Vadehavet har sin nordlige grænse ved Ho og Blåvand, findes også indgangen til Naturpark Vdesterhavet. Netop her mellem Ho og Skallingen ligger Blåvandshuk Golfcenter midt i de naturskønne omgivelser med Ho Bugt som kulisse.

En helt speciel flora og fauna giver nye oplevelser året rundt. Ikke to dage er ens md tievandets bevægelser i Ho Bugt og årstidernes skiften i den smukke natur. Den rene friske luft og roen… det kan ikke beskrives, men skal opleves i “Eventyrets land”.

Blåvandshuk Golfcenter har til huse i en gammel trelænget, stråtæktet bondegård, som er total renoveret. Her findes Restaurant Ho Bugt, klubfaciliteterne, kontorer, og Golfshoppen. Golfcentret rummer desuden 8 ferielejligheder til udlejning, og Golfcentret kan ud over dette tilbyde firmaer og større grupper overnatning i sommerhuse og feriecenter nær centret. Man kan indkvartere op til 200 gæster.

Blåvandshuk Golfcenter har 3 golfbaner:
a. En 18 huls DGU godkendt bane, hvor de første 9 huller “Engen” er anlagt i et åbent landskab med brede fairways og med søer, grøfter og kanaler. Alt sammen medvirkende til at spilleren skal kende sin slaglængde for hvert eneste slag.
Overalt på for-ni er der en pragtfuld udsigt over Ho Bugt, med Esbjerg i det fjerne. De sidste 9 huller er placeret i et let kupderet klitareal inde i selve Ho Klitplantage – et skovområde med læ. Her i “Skoven” er fairways smalle, og præcision er afgørende for, at man scorer point. Blåvandshuk Golfklub er hjemmeklub på denne bane.

b. En unik 9 huls Pay & Play par 4 bane også DGU godkendt ligger ligeledes i Klitplantagen med søer og vandingskanaler. Her kan såvel øvede, begyndere som greenfee gæster få udfordret golftalentet.
“Blåvandshuk Golf – Skovklubben” er hjemmehørende her.

c. En 9-huls Pay & Play par 3 bane som ligger på engarealet med Ho Bugt. Her kan alle naturligvis også spille.
På de 2 Pay & Play baner er man velkommen til at afholde firma-/fest-arrangementer o.lign. Golfcentret er behjælpelig med udstyr og træner, hvis det ønskes.

På anlægget er der også træningsbane med bunker, semirough, bakke og greens. Dertil en flot udslagsbane og 18. huls puttinggreen med udsigt over Ho Bugt.
Der spilles på sommergreens hele året.

De 2 golfklubber – Blåvandshuk Golfklub og “Skovklubben” – har et tæt samarbejde og lægger vægt på, at golf er for alle. Man prioriterer det sociale fællesskab, tager individuelle hensyn og forener sport, motion og hygge. Kvalitet i begynderundervisningen sættes i højsæde og åbne Klubber i klubben sikrer, at der altid er nogen at spille med.
“– bliv medlem af Danmarks hyggeligste golfklub” i Eventyrets land.